Ikke-kategoriseret

Jeg hedder Stine, og jeg står bag Aftenstjerner og den nye Barnets Bog til dig, der har mistet et spædbarn, og jeg har valgt at dele min egen historie, som er hele årsagen til at bogen er blevet til. Tak fordi du læser med.

I sommeren 2020 så min mand og jeg frem til at gå på en uges ferie sammen – glade, forventningsfulde og spændte. Denne ferie og sommer var helt særlig – vi var gravide med vores første barn og alt føltes anderledes, fantastisk og spændende. Vi blev enige om at få kønnet på baby at vide inden vi gik på ferie, som en lille overraskelse for familien og ikke mindst os selv, og vi bestilte derfor en kønsscanning to dage inden ferien.

 

Noget var ikke som det skulle være

Jeg glemmer aldrig, hvordan tiden stod stille, da radiologen pludselig sagde “Jeg har noget at fortælle jer. Det er alvorligt, det er meget alvorligt”. Præcis 11 dage efter denne scanning, den 20.07.20 fødte vi vores smukke lille søn. Hans øjne var allerede lukket og slukket da han blev født – en aftenstjerne på himlen.

Vi forlod Skejby Sygehus dagen efter fødslen. Tomhændet, psykisk og fysisk nedslidte. På parkeringspladsen møder vi et par, som er ved at bære deres nyfødte, sunde og raske barn ud i bilen. Misundelsen og sorgen gjorde fysisk ondt i hjertet.

Inden vi forlod sygehuset, hængte vi en lille plade på mindetræet i sygehusets have. Alle pladerne på træet er til minde om mistet spædbørn på Skejby sygehus. Til minde for de børn mistet under graviditeten, under fødslen, eller kort efter fødslen. Fra starten var vi enige om, at vores lille søn skulle italesættes som en aftenstjerne. En smuk, unik, lysende stjerne – én af desværre mange smukke aftenstjerner på nattehimlen.

Begravelse og sorg

Seks dage efter vi havde født vores søn, holdt vi begravelse – i den kirke vi var blevet gift i et år forinden. Det var den rette beslutning for os, selvom der gik mange overvejelser ift. gravsted eller ej, sten eller ej, gæster til begravelsen eller ej. Vi besluttede kun at være fire til begravelsen. Vi kunne ikke rumme mange andre mennesker end os selv og vores følelser.

Det var en forfærdelig dag. Jeg mindes at gå bag min mand på vej til graven og skrige indvendig; “Jeg er blevet mor, men jeg har intet barn – jeg er blevet mor, men jeg har intet barn” igen og igen. Samtidig med de sidste efterveer fra fødslen rev fysisk i min krop – næsten som om min krop også var i sorg. Men det var også en smuk dag. Virkelig smuk. Den helt rette måde for os at tage afsked med vores lille dreng – vores lille aftenstjerne.

Midt i sorgen over at have mistet vores søn i graviditeten, fandt jeg ro i at nedskrive alle mine tanker og alt den information vi fik fra hospitalet. Der var så meget der fløj omkring mig, detaljer jeg måtte og ville huske, tankemylder og følelser. Det blev for meget at have i hovedet, så jeg ønskede at skrive det ned. Men hvor skulle jeg starte?

Starten på et nyt projekt

Jeg ville gerne huske de gode ting, som graviditeten og de oplevelser deri, men også nedskrive og dokumentere fødslen, afskeden, sorgen… Jeg købte en barnets bog og gik i gang. Dog måtte jeg fjerne over halvdelen af siderne i bogen – da vores søn ikke havde et liv udenfor maven.

Det gav mig en ide til et projekt – jeg vil skabe en barnets bog, for forældre der har mistet et barn under graviditeten eller umiddelbart efter fødslen. En bog med sider specielt tilpasset netop den situation at miste et spædbarn. En bog til at mindes, til at bearbejde den ufattelig sorg, og en bog der gør det muligt at dele historien om sit barn med andre.

Håbet er, at man som forælder ved at udfylde denne bog, skridt for skridt og ord for ord, vil blive hjulpet i sorgen. Det at miste et barn er ikke noget man kommer sig over, det er en sorg, man lærer at leve med. Det er en sorg, en hjemløs kærlighed, som man tager med sig resten af livet. Med denne bog håber jeg, at i forældre eller pårørende, kan bringe kærligheden til jeres mistet barn ned på papir og med ind i fremtiden – til evigt minde om jeres smukke aftenstjerne.

Alle mine varmeste tanker går til dig, som også har mistet eller er pårørende, og ønsker alt det bedste.

 

 

Torsdag 2. december var vi tidligt oppe for at få fingre i det nye FEMINA – her kunne man nemlig finde en virkelig flot artikel, hvor Stine har delt sin egen historie og sine tanker omkring udviklingen af Barnets Bog og hele Aftenstjerners univers. Det er fantastisk at få lov at påvirke samtalen om graviditetstab, spædbarnsdød og tabu – tusind tak til Femina for at tage samtalen op!

 

“Sorg er ikke noget, man skal igennem. Det er noget, man lærer at leve med. Så det er jo helt forkert, at vi ikke kan tale om det.”

 

I artiklen fortæller Stine sin egen historie om at miste sin ufødte søn, Lasse, halvvejs i graviditeten. Hun fortæller om den scanning, hvor de fik den ubærlige melding om, at noget var helt galt, og om fødslen, begravelsen og den altomsluttende sorg. Hun fortæller om at føle sig som verdens dårligste mor, om tabuet og ikke mindst om den skrivning som blev hendes vej gennem enhver forælders mareridt.

 

“Jeg havde et kæmpe behov for at skrive noget ned. Derfor tænkte jeg, at der måtte være noget i en regulær Barnets Bog, og det var der også. Men jeg manglede sider til at beskrive begravelsen, hvad han fik med i kisten og hvad vi skrev i vores afskedsbrev.”

 

Og ud af den proces voksede idéen om at skabe en ny Barnets Bog til andre forældre i samme ubærlige situation. Den er nu officielt udgivet og kan bestilles her på shoppen – tusind tak fordi du følger med i Stines vigtige arbejde. Det betyder alverden.

Da jeg mistede min søn halvvejs gennem graviditeten, manglede jeg hjælp og inspiration til både at ære hans minde, men også til at bearbejde og give plads til sorgen. Derfor udviklede jeg min egen version af Barnets Bog, som blev en måde for mig at arbejde med min sorg – og nu går en drøm i opfyldelse, når bogen 3. december 2021 bliver udgivet og gjort tilgængelig for andre forældre, der mister.

Jeg vil her prøve at fortælle dig lidt mere om indholdet i bogen, og hvilke tanker der ligger bag.

 

En hjemmestrikket løsning

Midt i min egen sorg fandt jeg ro i at skrive mine tanker og følelser ned. Først sad jeg med en tom notesblok og jeg anede ikke, hvor jeg skulle starte. Derfor købte jeg en ‘Barnets Bog’, som hjalp mig med at mindes nogen af de gode ting fra graviditeten – men jeg endte med at rive halvdelen af siderne ud og købte i stedet fint papir og klistermærker, og begyndte at skabe mine egne sider i bogen, der hvor historien om mit barn tog en uventet drejning.

Jeg manglede sider til at beskrive afskeden, hvad han fik med i kisten, og hvad vi havde skrevet i vores afskedsbrev til ham. Jeg havde også brug for mere plads til eks. at nedskrive min oplevelse af tiden op til selve fødslen, hvor vi blev bombarderet med informationer.

Efterfølgende har jeg ikke kunnet slippe idéen om, at videreudvikle på min bog, og gøre den tilgængelig for andre i samme situation. Og sådan opstod idéen til Aftenstjerner – Barnets Bog til forældre der mister under eller efter graviditeten.

 

Plads til den individuelle historie

Den nye bog ligner en helt almindelig Barnets Bog, og de første sider handler om de samme ting som så mange andre bøger; hvem er din familie, hvordan opdagede vi graviditeten og hvordan delte vi nyheden med resten af verden.

Alle forløb er jo vidt forskellige, og derfor har det været vigtigt for mig, at bogen skal kunne tilpasses lige præcis den situation som den enkelte familie befinder sig i – det har vi bl.a. gjort ved at udforme bogen som et ringbind og ved at sikre at man kan bytte rundt på siderne i bogen, eller fjerne dem, uden at man forstyrrer resten af bogen.

Nogle af de ting, jeg har gjort plads til i bogen, er bl.a.:

• da vi opdagede at noget var galt
• beskeder og informationer fra sygehuset
• tanker og oplevelser om fødslen
• afskeden med barnet
• svar fra obduktion
• … og mange andre ting

 

Bogen stopper ikke ved afskeden

Bogen kunne jo godt stoppe ved afskeden, men lige som de klassiske “Barnets Bog”, så har jeg valgt også at give plads til at skrive tanker og følelser ned på særlige mærkedage op til flere år efter tabet. Når man mister et spædbarn, så vil man altid have i baghovedet, hvor gammelt barnet ville have været, og derfor gav det mening for mig også at give plads til dén del i Barnets Bog.

 

Jeg håber bogen kan starte nye samtaler

Udover at give plads til sorgen for den enkelte familie, så håber jeg på at vi også kan rokke lidt ved det tabu der er omkring graviditetstab og spædbarnsdød.

Jeg drømmer om, at det bliver mere normalt at snakke om graviditets- og spædbarnstab og bogen kan måske være en måde at starte samtalen på – både om det smukke og om sorgen.

Bogen var lige præcis dét, jeg selv manglede i min egen sorg – og jeg glæder mig rigtig meget over, at jeg nu kan få lov at give det redskab videre til andre i samme situation. Det betyder så meget.

Tak fordi du læser med!

 

/ Stine

Kære du – velkommen til Aftenstjerner

Mit navn er Stine og jeg har skabt Aftenstjerner og Barnets Bog som et redskab til dig, der har mistet et spædbarn, og til minde om de smukke aftenstjerner på himlen.

I 2020 mistede jeg og min mand vores ufødte søn, Lasse halvvejs i graviditeten (læs hele min historie her). Midt i sorgen blev det vigtigt for mig at skrive og give plads til minderne, billederne, tankerne og følelserne – og jeg oplevede at det gav mig også en vis ro i en meget kaotisk tid.

Idéen om at skabe Barnets Bog kommer fra et ønske om at give denne erfaring videre. Et ønske om at hjælpe andre, som står midt i sorgen over at miste sit spædbarn under eller efter graviditeten.

 

Bogen er også til dig

Om du har mistet under graviditeten eller gået til termin og mistet dit barn efter fødslen, så er der en fællesnævner i disse historier – disse børn har været her, de har gjort indtryk og sat dybe spor og aftryk. De vil altid være elsket og altid være en del af vores liv og vores historie.

Dit barn har sat et aftryk i dig og i verden – og derfor er det så vigtigt at mindes og tale om, så der bliver plads til både sorgen og kærligheden til de børn vi har mistet.

Bogen er designet til at kunne rumme lige præcis din situation – uanset hvordan du har mistet, og om du har mistet før eller efter termin – i eller uden for maven. Men den kan også rumme alle familietyper – uanset om du er mor eller far – og om dit barn har én eller flere forældre.

 

Dialog og nye samtaler
Med bogen vil jeg gerne give en plads til fortællingen om vores mistede børn. Selvom deres liv blev alt for kort, så har det sat dybe spor i vores liv og dermed i verden.

Jeg håber bogen kan være med til at skabe dialog og nye samtaler – hvis bogen ligger fremme derhjemme, kan det gøre det nemmere for pårørende eller for forældrene, at indlede en snak om det mistede barn. Og ikke kun om sorgen og tabet – men også om alle de smukke minder, som ofte også ligger gemt i historierne om vores børn.

 

Om navnet; Aftenstjerner
Til vores søns begravelse spillede vi hans “godnatsang”, som vi havde sunget gennem graviditeten, lige indtil han blev født alt for tidligt. Godnatsangen var “Nu er jord og himmel stille”, og under graviditeten havde sangens tekst én betydning, men under begravelsen fik den pludselig ny mening. Særligt de sidste linjer i sangen, fik en helt ny ordlyd for os og vores lille aftenstjerne på himlen:

“I det høje lyse fjerne
mødes sangen mild og klar
med den første aftenstjerne
som et kærligt smil til svar”

Derfor blev Aftenstjerner det naturlige navn til bogen; unikke stjerner, der blinker ned til os fra nattehimlen – evigt tilstedeværende i vores hjerter og vores historie.

Tak fordi du læser med.