3. december 2021

FEMINA: “Vi skal turde tale om sorgen ved graviditetstab”

Skrevet af Aftenstjerner

Torsdag 2. december var vi tidligt oppe for at få fingre i det nye FEMINA – her kunne man nemlig finde en virkelig flot artikel, hvor Stine har delt sin egen historie og sine tanker omkring udviklingen af Barnets Bog og hele Aftenstjerners univers. Det er fantastisk at få lov at påvirke samtalen om graviditetstab, spædbarnsdød og tabu – tusind tak til Femina for at tage samtalen op!

 

“Sorg er ikke noget, man skal igennem. Det er noget, man lærer at leve med. Så det er jo helt forkert, at vi ikke kan tale om det.”

 

I artiklen fortæller Stine sin egen historie om at miste sin ufødte søn, Lasse, halvvejs i graviditeten. Hun fortæller om den scanning, hvor de fik den ubærlige melding om, at noget var helt galt, og om fødslen, begravelsen og den altomsluttende sorg. Hun fortæller om at føle sig som verdens dårligste mor, om tabuet og ikke mindst om den skrivning som blev hendes vej gennem enhver forælders mareridt.

 

“Jeg havde et kæmpe behov for at skrive noget ned. Derfor tænkte jeg, at der måtte være noget i en regulær Barnets Bog, og det var der også. Men jeg manglede sider til at beskrive begravelsen, hvad han fik med i kisten og hvad vi skrev i vores afskedsbrev.”

 

Og ud af den proces voksede idéen om at skabe en ny Barnets Bog til andre forældre i samme ubærlige situation. Den er nu officielt udgivet og kan bestilles her på shoppen – tusind tak fordi du følger med i Stines vigtige arbejde. Det betyder alverden.

Gå tilbage